REGULERING AF NERVESYSTEMET HANDLER IKKE OM AT UNDGÅ UBEHAG
Traumer sidder bl.a. som en indstilling i nervesystemet, der er blevet permanent og nu spænder ben for vores glæde og frihed i nuet. Men de er også indlejret i vores manglende selvfølelse og evne til at være med svære følelser, som vi engang har måttet lukke ned for adgangen til at mærke.
Paradoksalt nok kan nervesystemsregulering for nogle betyde en forankring af deres underreagerende og undgående mønstre. Fordi de ikke har været i kontakt med de store kropslige bevægelser og reaktioner, der ligger bag.
vrede er en sund fysiologisk og energetisk bevægelse i kroppen, der fortæller noget om vores grænser og fornemmelse af tydelighed i os selv og andre
frygt holder en kæmpe mulighed for mobilisering af alt det, der aldrig har kunnet handle. Hvis den aldrig får lov at blive udtrykt i trygt selskab, tager den bolig i kroppen og dukker op i tide og især utide som en irrationel, irriterende plageånd der holder os fanget på meget lidt plads.
sorg holdes i en tidslomme i kroppen. Nogle gange er den overdraget fra tidligere generationer. Den har potentialet til at skabe kontakt til andre mennesker, tider og verdener. Det er når hjertet får lov at brænde trådene der begrænser det væk, at vi for alvor kan give slægtens åg udtryk.
Hvis vi aldrig mærker eller sætter krop til disse bevægelser, så forbliver de stagnerede og fanget i væv og organer. Soma og sind.
Når nervesystemet reguleres betyder det at kapaciteten for at være med livet bliver større. Bufferen øges. Beholderen for hvad vi kan bære at føle nuanceret vokser. Med det kan vi lade følelserne passere fordi vi MÆRKER dem. De frigives som de elektriske bevægelser de skaber i vores krop.
Ikke fordi vi undertrykker eller ser væk fra dem. Heller ikke vores børns og heller ikke når vi er sammen med vores børn.